3. november 2011

Artikel

Vikarer er tilfredse med jobbet

To ud af tre vikarbureau-ansatte er glade for deres job og kun 10 pct. er utilfredse. Vikarerne er desuden lige så ofte dækket af en overenskomst som fastansatte.

En typisk vikar er kvinde under 40 år. Hun har typisk en kortere eller ingen uddannelse bag sig og arbejder som regel på kontor eller inden for social og sundheds­væsenet. Hendes vikarjob er oftest på fuld tid, selv om deltid også er meget udbredt i branchen. Og så er hun generelt glad for sit job som vikar.

Det er den overordnede profil på en vikar i Danmark, viser et rundspørge blandt vikarbureau-ansatte, som analysebureauet Wilke har udført for Agenda.

Men selv om det er muligt at tegne en meget overordnet profil på en vikar, så er vikarerne en meget sammensat og forskelligartet gruppe, viser rundspørgen. F.eks. er hver femte vikar over 50 år og næsten hver tredje af alle vikarerne har mindst tre års videregående uddannelse bag sig.

 

Blandt fastansatte er det knap hver tredje, der er over 50 år, og 45 procent har mindst tre års videregående uddannelse bag sig.

Desuden er den offentlige sektor en betydningsfuld arbejds­giver for vikarerne. Lidt under halvdelen af de adspurgte arbejder inden for social- og sundhedsvæsenet eller i en daginstitution.

 

Positiv opfattelse af jobbet

Hver fjerde vikarbureau-ansat oplever vikararbejdet som ”meget positivt” og 43 procent, at de oplever det ”positivt”. Kun 10 procent oplever det negativt eller meget negativt.

I Vejle jobcenter kan afdelingschef Kenneth Torp Jessen genkende billedet af vikarer, der trives fint med jobbet.

”For nogen er det et arbejdsliv, som de foretrækker frem for et fast arbejde. Det kan skyldes, at de gerne vil prøve forskellige ting eller ikke har behov for fast, daglig kontakt til de samme kollegaer. Og for ledige er det vores erfaring, at det giver god mening at blive vikar. Det holder kompe­tencerne ved lige, det giver netværk og erfaring, og det er en udmærket måde at bide sig fast på arbejdsmarkedet med,” siger han.

Ifølge Agendas undersøgelse foretrækker 28 procent af vikarerne vikararbejde frem for fast ansættelse og 11 procent er i tvivl om, hvad der er bedst.

Vejle jobcenter har tidligere samarbejdet direkte med vikarbureauer under højkon­junk­turen, og overvejer nu at genstarte det samarbejde, fortæller Kenneth Torp Jessen.

”Vi kan se, at den lokale interesse for vikarer stiger. Det skyldes, at selv om ordrebøgerne er fulde, så er der så megen usikkerhed om fremtiden, bl.a. pga. krisen i EU, så virksomhederne foretrækker vikarer. Dermed er vikarer på den korte bane med til at sikre en vigtig fleksibilitet. Virksomhed­erne har trimmet medarbejderstaben i forvejen, og ingen bryder sig om at fyre andre mennesker. Derfor er vikarer et godt valg, når der er så meget usikkerhed, som der er nu,” siger han.

 

Vil helst have fast arbejde

Trods tilfredsheden er flertallet af vikarer dog mest interesserede i at få fast arbejde. Det svarer 60 procent af de adspurgte i undersøgelsen. Næsten hver fjerde tog vikarjobbet, fordi de efter eget udsagn ikke var i stand til at finde arbejde på anden måde.

Torben Sneve er adm. direktør i et af Danmarks største vikarbureauer, Adecco.

Han er helt med på, at mange vikarer egentlig hellere vil være fastansatte.

”Det sker tit, især for de bedre uddannede, at deres vikarperiode fører til fastansættelse det sted, hvor de er vikar. Og det er fint. Vi ved godt, at vikarjobbet nogle gange er et springbræt til fast ansættelse. Det er blandt andet det, der gør vikarjobbet attraktivt for nogen,” siger han.

Han erkender, at branchen har fået et dårligt image, men at det er uberettiget, når det gælder den etablerede del af bureauerne, mener han.

”Når nogen har en fejlagtig opfattelse af vikarbranchen skyldes det, at der desværre især tidligere var en gruppe vikarbureauer, der ikke var seriøse. De bureauer opstod i perioden 2004 til 2008, hvor vikarbranchen boomede. Men blandt de etablerede i dag, der bliver alle overenskomster og regler overholdt, og vikaransatte har løn, pension, tillæg og goder helt i overensstemmelse med reglerne. Og man kan slet ikke være medlem af en brancheforening, hvis man ikke lader sig underkaste en kontrol,” siger han.

 

 

Vikarer er overenskomstdækkede

Ifølge Agendas undersøgelse svarer 70 procent af vikarerne, at de er dækket af en overenskomst. Det er lige så stor en andel som de fastansatte i undersøgelsen. Knap 70 procent af vikarerne er medlem af en fagforening. Det gælder 85 procent af de fastansatte. Lektor Søren Kaj Andersen fra Københavns Universitet har forsket i vikarjob og midlertidig ansættelse. Han er enig i, at den etablerede del af vikarbranchen reelt er fuldt overenskomstdækket.

”Der dukker stadig enkelthistorier op om skæve vilkår for de ansatte, typisk i mindre bureauer, der lige er kommet på markedet. Men generelt har den etablerede del af vikarbranchen i dag ordnede forhold via overenskomst. De dårlige sager smitter bare også af på dem,” siger han.

Han mener, at argumenterne for at ansætte vikarer har ændret sig de seneste årtier.

”Tidligere var det mere enkelt. Vikarer skulle være erstatning ved barsel og spidsbelastningsperioder. I dag er vikarernes rolle anderledes og bredere. Industrien organiserer nu produktionen, så virksomhederne producerer til lager så lidt som muligt. Det sparer penge og gør dem mere konkurrencedygtige. Men det kræver vikarer for at tilpasse produktionen løbende. Desuden slipper virksomhederne for de generelt omfattende opgaver, der ligger i at administrere ansættelsesforhold,” siger han.

 

 

Emneoversigt
Tilmeld nyhedsbrev

Nyhedsbrevet Agenda henvender sig til arbejdsmarkedspolitiske aktører, forskere, journalister, beslutningstagere og alle, der ønsker et analytisk perspektiv på den arbejdsmarkedspolitiske debat. Nyhedsbrevet, der udkommer 1-2 gange ugentligt, er gratis at modtage.