17. november 2011

Artikel

Bulgarske og rumænske indvandrere øger væksten i EU

Indvandrere fra Bulgarien og Rumænien har øget væksten i de gamle EU-lande. Samtidigt har de ikke belastet de offentlige udgifter eller presset lønnen ned.

Uden indvandrere fra Bulgarien og Rumænien ville den fremtidige årlige vækst i de 15 ”gamle” EU-lande ligge 0,4 procent lavere, end det er tilfældet. Og indvandrerne har generelt ikke trukket på sociale ydelser og velfærdsgoder i de lande, de arbejder i.  

Det viser en ny analyse fra EU-Kommissionen.

Indvandrerne har ifølge analysen bidraget til ”en god blanding af kvalifi­kationer og har besat ledige stillinger i sektorer og job med mangel på arbejdskraft, f.eks. inden for bygge og anlæg, i private husholdninger og inden for fødevaresek­toren”.

Helt overordnet fastslår EU-Kommissionen, at indvandringen fra Rumænien og Bulgarien har været positiv for EU’s økonomi og stort set ingen negative følgevirkninger har haft.

Analysen finder f.eks. ikke tegn på, at de to indvandrergrupper udnytter de sociale systemer i de lande, hvor de arbejder. Enten er trækket på de offentlige finanser i arbejdslandene ubetydelige, eller tilstedeværelsen af den rumænske eller bulgarske arbejdskraft giver ligefrem et positivt bidrag, skriver EU-Kommisionen.

 

Presser ikke lønnen

Nikolaj Malchow-Møller er professor ved Syddansk Universitet og har forsket i indvandring. Han er ikke overrasket over analysens konklusioner.

”Megen forskning viser nogenlunde det samme. Meget af den indvandring, der kommer fra Østeuropa, kommer formodentlig for at arbejde, og lader ofte familien blive hjemme. Dermed får vi tilført en arbejds­styrke, der går efter at blive beskæftiget, og som ikke koster de offentlige kasser det store,” siger han.

Han mener, ligesom analysen fra EU-Kommissionen, at presset på de indenlandske lønninger fra den udenlandske arbejdskraft samlet set er beskedent.

”I enkelte brancher og sektorer, der kan der være et reelt og signifikant negativt tryk på lønnen, fordi der kommer arbejdere, der er villige til at arbejde for mindre, end hvad der er normalt. Og derfor er det helt forståeligt, at ansatte på f.eks. bygge- og anlægs­området er bekymret for udenlandsk arbejdskraft. Men løndæmpningen i nogle sektorer betyder, at der bliver større lønstig­ninger i andre, fordi væksten i samfundet generelt øges af den nye arbejdskraft. Så samlet set har udenlandsk arbejdskraft kun en beskeden negativ betydning for lønniveauet i samfundet. Det er også, hvad forskningen typisk viser,” siger han.

Der var i 2010 knap tre mio. rumænere og bulgarere bosat i EU uden for deres hjemlande. Det er dobbelt så mange som i 2006. Det er primært Italien og Spanien, der har nydt godt af den ekstra arbejdskraft.

 

Emneoversigt
Tilmeld nyhedsbrev

Nyhedsbrevet Agenda henvender sig til arbejdsmarkedspolitiske aktører, forskere, journalister, beslutningstagere og alle, der ønsker et analytisk perspektiv på den arbejdsmarkedspolitiske debat. Nyhedsbrevet, der udkommer 1-2 gange ugentligt, er gratis at modtage.