20. oktober 2011

Artikel

Jobcentre smed 11.000 ud

På halvandet år er 11.000 flere kontanthjælpsmodtagere sat uden for arbejdsmarkedet uden at kunne få aktive, jobrettede tilbud. Men stikprøve tyder på, at jobcentrene i høj grad vurderer kontanthjælpsmodtagerne forkert.

På kort tid er der sket et markant holdnings­skifte i jobcentrene. Flere og flere kontant­hjælpsmodtagere bliver placeret på den anden side af det hegn, der skiller de job- og ind­sats­­­­klare ledige fra de, der efter jobcentrenes mening, ikke er klar til arbejdsmarkedet.

 De bliver kategoriseret som ”midler­tidigt passive” og har ikke samme ret og pligt som andre til f.eks. aktivering eller uddannelse. De skal heller ikke stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

 Det seneste halvandet år, hvor det samlede antal kontanthjælpsmod­tagere ellers har ligget nogenlunde uændret på ca. 120.000 personer, er antallet af mid­ler­­tidigt passive steget med 11.000 personer til nu 28.000. En stigning på 66 procent. Og i mange kommuner er den passive gruppe fordoblet eller tredoblet. De passive fylder derfor nu markant mere i gruppen af kontanthjælpsmodtagere.

De 28.000 tæller ikke med i det offici­elle ledighedstal, men de får understøttelse alligevel.

 

 

Kulturen er afgørende

Når en ledig går ind addøren på et jobcenter og vil have kontanthjælp, skal sagsbehand­leren på en skala fra 1 til 3 vurdere, hvor klar den ledige er til job. Har den ledige omfat­tende problemer ud over ledighed, f.eks. som misbruger, så er han eller hun matchgruppe 3, også kaldet ”midlertidig passiv”.

Arbejdsmarkedsstyrelsen har undret sig over stigningen og har undersøgt sagen. Et endnu ikke offentliggjort notat konklu­derer blandt andet, at det især er sagsbe­hand­lerens syn på de ledige og kulturen i jobcenteret, der er afgørende for, hvor mange der bliver placeret i den passive gruppe. Ser sagsbe­hand­­leren på den lediges styrker i stedet for svagheder, og tror sagsbehandleren på, at den ledige nok skal komme i job, så blive den ledige i højere grad placeret i matchgruppe 1 eller 2, så han eller hun kan få et jobrettet tilbud, viser analysen.

Stigningen i antallet af passive begyndte for alvor, da jobcentrene fik et nyt match­nings­­system i starten af 2010, og fortsatte efter indførelsen af nye refusionsregler i 2011.

Regionsdirektør i Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland, Jan Hendeliowitz, mener, stigningen i antallet af passive er problematisk.

”Al erfaring viser, at efterlader du folk i en passiv tilstand, så bliver det på sigt endnu vanskeligere at hjælpe dem i job, fordi de mister kontakten med omverdenen, kvalifikationer, selvværd og troen på fremtiden. Jo flere ledige der placeres i den svage gruppe som midlertidigt passive, jo flere ledige får ikke de aktive tilbud, der bringer dem tættere på et job,” siger han.

Han mener, at det reelt er få, der slet ikke er klar til en jobrettet indsats.

”Og at hjælpe den ledige tilbage i arbejde, selv om det kan være en lang vej, er jo i bund og grund det, som hele beskæftigelsesindsatsen drejer sig om,” siger han.

 

Halvdelen var placeret forkert

I jobcenter Sorø viste det sig, at halvdelen af de passive ledige var placeret forkert.

Jobcenteret bemærkede, at andelen af midlertidigt passive kontanthjælps­modtagere steg markant og besluttede at lade en ekstern konsulent undersøge samtlige matchgruppe 3-sager i kommunen. Det resulterede i, at halvdelen af match 3’erne blev rykket op i match 2.

”Vi syntes stigningen var underlig, og vi blev da noget overraskede, da det viste sig, at så mange personer var matchet forkert,” siger jobcenterchef Kaare Pedersen.

Han mener, at årsagen primært skal findes i, at alle jobcentrene i starten af 2010 skiftede til et nyt matchningssystem, når de skulle vurdere den lediges jobparathed.

”Tankegangen i det nye matchnings­system med tre kategorier er meget forskellig fra det gamle, der havde fem kategorier. Det har vi skullet arbejde meget med,” siger han.

Han er på sin vis glad for, at det viste sig, at Sorøs matchning var forkert, for på den måde kunne flere komme i en gruppe, hvor de kunne modtage aktive tilbud.

”Måske skulle man tilbyde alle jobcentre sådan en gennemgang af sagerne, f.eks. i samarbejde med beskæftigelsesre­gionen. Men det kræver en del ressourcer,” siger han.

Han afviser, at den fejlagtige placering skyldtes, at det er nemmere at gøre svage ledige midlertidigt passive, så jobcenteret slipper for at aktivere vedkommende.

”Udgiften til aktivering er meget mindre end udgiften til forsørgelse, så det vil være meget kortsigtet at passivere ledige. Så går der bare endnu længere tid, før de kommer i arbejde,” siger han.  

 

I Viborg går det den anden vej

En af de få kommuner, der ikke har oplevet en stigning i andelen af midlertidigt passive kontanthjælps­modtagere, er Viborg. Her er andelen tværtimod faldet, så Viborg i dag er den kommune i Danmark med den laveste andel svage kontanthjælpsmodtagere, nemlig godt 6 procent.

Jobcenterchef Jette Lorenzen mener, at en del af forklaringen er, at Viborg ikke har lavet kassetænkning.

”Fra januar 2011 blev refusionen ændret, så det blev dyrere at aktivere ledige, hvis aktiveringen ikke skete på en virksomhed. Og der er en del ledige, der ikke er helt klar til at komme ud på en virksomhed, så vi har fastholdt en indsats, der forbereder tilknytningen til virksomhed­erne,” siger hun og understreger, at Viborg har valgt at matche ledige efter de forudsætninger, den enkelte ledige har.

 En del af stigningen i andelen af svage ledige skete imidlertid i perioden efter, det nye matchsystem blev indført, og før refusionsreglerne blev ændret. Ifølge Jette Lorenzen har Viborg ikke haft problemer med at overgå til et nyt matchsystem.

”Det krævede selvfølgelig noget uddannelse og dialog med relevante parter, men sværere var det heller ikke,” siger hun.

Arbejdsmarkedsstyrelsen meddeler, at de har bedt beskæftigel­ses­­regi­onerne om at gå i dialog med de kommuner, der har en meget høj andel kontant- og starthjælps­mod­tagere i matchgruppe 3 og undersøge, hvad kommunen gør for at ændre dette.

Regionsdirektør Jan Hendeliowitz understreger, at der nu gøres en stor indsats for at vende stigningen i antallet af midlertidigt passive kontanthjælps­mod­tagere.

”Vi er løbende i dialog med jobcentrene, og her er der en stor forståelse for, at der skal mere fokus på at vende udviklingen,” siger han.

Emneoversigt
Tilmeld nyhedsbrev

Nyhedsbrevet Agenda henvender sig til arbejdsmarkedspolitiske aktører, forskere, journalister, beslutningstagere og alle, der ønsker et analytisk perspektiv på den arbejdsmarkedspolitiske debat. Nyhedsbrevet, der udkommer 1-2 gange ugentligt, er gratis at modtage.