20. oktober 2011

Artikel

Få anbefaler erhvervsuddannelserne

Uddannelsesvejledningen retter sig i højere grad mod de boglige fag end mod erhvervsuddannelserne, viser ny undersøgelse.

Blot hver tiende af de 15-39-årige er blevet rådgivet til at tage en erhvervsuddannelse af deres uddannelsesvejleder. Og kun 7 pct. er blevet vejledt til at vælge en erhvervsuddan­nelse af deres lærere. Derimod er omkring hver femte blevet vejledt til at tage en gymnasial eller videregående uddannelse af enten deres lærer eller vejleder.

Det viser danskernes svar i et nyt Eurobarometer, som Agenda har fået foretaget en særkørsel på.

”Tallene viser, at der er en klar skævhed i den måde, de unge bliver rådgivet på. Meget tyder på, at fordi lærerne selv har gået på en boglig uddannelse, så har de en tendens til at anbefale det til de unge. Rådgivningen er ofte baseret på en stereotyp tilgang om, at hvis man er dygtig til det boglige, så skal man i gang med gymnasiet, ellers er det spild af talent. Og hvis man ikke er god til det boglige, så må man hellere tage en erhvervsuddannelse,” siger Peter Koudahl, lektor på DPU.

Han mener, at der er flere faktorer, der påvirker holdningen til EUD:

”Erhvervsuddannelserne skal løfte den sidste del af 95-procentmålsætningen. Så når mange unge, som ikke er motiverede, bliver pålagt uddannelsestvang, så er det erhvervsuddannelserne, der skal samle dem op. Samtidig er der frit optag, som gør, at der ikke er lige så stor prestige ved erhvervs­uddannelsen, som der er ved uddannelser med adgangsbegrænsning,” siger han.

 

 

Danskerne anbefaler boglig retning

Danskerne er også i europæisk sammenligning blandt de mindst tilbøjelige til at anbefale erhvervsuddannelserne. 14 pct. af danskerne ville anbefale en erhvervsuddannelse til en ung, der lige har afsluttet grundskolen, hvorimod 43 pct. ville anbefale en gymnasial eller videregående uddannelse. 41 pct. svarer, at det afhænger af personen.

Det er anderledes end EU-gennem­snittet, hvor ca. 1/3 ville anbefale en boglig uddannelse, 1/3 en faglig uddannelse, og 1/3 svarer, at det afhænger af personen.

I Finland ville 43 pct. anbefale en erhvervsuddannelse. Jens Juul, konsulent i Danske Erhvervsskoler, forklarer, at erhvervsuddannelserne har en helt anden status i flere andre europæiske lande:

”F.eks. i Finland og Schweiz har erhvervsuddannelserne en meget højere status. Der er en helt anden kulturtradition, og man har i fællesskab talt uddannelserne op. Et eksempel er, at virksomhederne profilerer sig på at have lærlinge.”

Ifølge Jens Juul skyldes erhvervsuddan­nelsernes dårlige omdømme i Danmark bl.a. praktikpladssituationen og den måde, man italesætter uddannelserne på. Han mener, at der skal en bred indsats til for at give erhvervsuddannelserne et bedre ry:

”Vi skal gøre op med de negative myter, der er om erhvervsuddannelserne i Danmark.  Hvis mor hjemme hos den unge har en tro på, at man f.eks. ikke kan uddanne sig videre fra erhvervsuddannelserne, så er det op ad bakke. En erhvervsuddannelse giver mange muligheder og er ikke en ”dead end”. Det skal vi have fokus på,” siger han.  

Emneoversigt
Tilmeld nyhedsbrev

Nyhedsbrevet Agenda henvender sig til arbejdsmarkedspolitiske aktører, forskere, journalister, beslutningstagere og alle, der ønsker et analytisk perspektiv på den arbejdsmarkedspolitiske debat. Nyhedsbrevet, der udkommer 1-2 gange ugentligt, er gratis at modtage.