6. oktober 2011

Artikel

Massiv vækst i depressions-pension

Trods nye behandlingsformer og ny viden fik næsten 1.000 personer førtidspension sidste år på grund af periodisk depression og næsten 500 på grund af angst. Det er en markant stigning på to år.

Mens antallet af nye førtidspensionister generelt er steget med godt to procent de seneste to år, så er stigningen langt større på enkelte områder.

I 2010 blev der givet 35 procent flere førtidspensioner på grund af periodisk depression, end der blev givet i 2008, og næsten 10 procent flere på grund af angst.

Det vil sige, at over 1.500 mennesker om året førtidspensioneres på grund af de to lidelser. To lidelser der vel at mærke er til at behandle, mener ledende overlæge og professor i psykiatri, Poul Videbech.

”Angst og depression er nogle af de nemmeste psykiske sygdomme at behandle.

Oprindeligt var min overraskelse stor, da jeg fandt ud af, at det især er de letteste psykiske lidelser, der ender i en førtidspension. Det er selvfølgelig dels et udtryk for, at de også er de mest almindelige psykiske sygdomme, men især også, at man ikke gør det godt nok med hensyn til at behandle sygdommene,” siger han.

Det er dog afgørende, at de behandles, før patienten får lov at gå for længe med sygdommen, for en depression, der ikke bliver behandlet hurtigt, bliver meget sværere at behandle og kan endog blive kronisk, mener han.

”De syge melder sig ikke, de synes måske, det er pinligt og skammer sig over at have fået en depression, eller lægen stiller ikke den rigtige diagnose. At så mange mennesker med ikke-psykotiske sygdomme ender på førtidspensionen, mener jeg, er forfærdeligt. Først og fremmest som læge, hvor jeg synes det er synd for patienterne, at de ikke i tide får den behandling, de har brug for. Men også som skatteyder synes jeg det er usmart. Der spildes enormt mange penge på det her. Et spild, som kunne have været undgået,” siger han.

Det er især i alderen 40-60 år, at der tilkendes førtidspension på grund af en periodisk depression. Men 44 deprimerede personer under 30 år fik også den livsvarige ydelse sidste år.

 

PsykiatriFonden: Burde ikke stige

Formanden for PsykiatriFonden, Anne Lindhardt, der også er centerchef for Psykiatrisk Center København, undrer sig over stigningen.

”Der er rigtigt gode behandlingsmu­ligheder for disse ikke-psykotiske tilfælde, og lægerne er ved at være meget opmærk­som­me på psykiske lidelser og følger op på dem. Sagsbehandlerne i kommunerne er det nok i mindre grad, men der burde ikke være den stigning,” siger hun.

Hun fortæller, at depression og angst tit kommer snigende og kan være svær at se i tide, fordi folk tror, at sådan er det bare.

”Vi må prøve at finde ud af, hvor kæden hopper af, siden det fører til førtidspension. Hvor hurtigt opdages sygdommen, hvor hurtigt bliver de ramte udredt hos lægen, er de korrekt udredt, kan arbejdspladsen – hvis de har sådan én – hjælpe. Især arbejdsplad­sen kan være vigtig. Det er som regel gavnligt for den syge at bevare en tilknytning til arbejdet,” siger hun.

I alt gives der ca. 17.000 førtidspensioner om året.

Emneoversigt
Tilmeld nyhedsbrev

Nyhedsbrevet Agenda henvender sig til arbejdsmarkedspolitiske aktører, forskere, journalister, beslutningstagere og alle, der ønsker et analytisk perspektiv på den arbejdsmarkedspolitiske debat. Nyhedsbrevet, der udkommer 1-2 gange ugentligt, er gratis at modtage.