6. oktober 2011

Artikel

Dansk Arbejdstilsyn er Nordens største

Rekordmange inspektører og kontrolbesøg samt et budget, der er steget med over 40 procent siden 2004, det er virkeligheden for det danske Arbejdstilsyn.

En af arbejdsmiljøets vagthunde, Arbejdstilsynet, har et stort ben at gnave i.

Arbejdstilsynet oplevede under den borgerlige regering en markant tilstrømning af midler, der slet ikke kunne stå mål med budgettet under Poul Nyrup i 90’erne. Således fik tilsynet sin største bevilling nogensinde sidste år.

Samtidigt er antallet af inspektører, der skal føre tilsyn med virksomhederne, det største blandt de nordiske Arbejdstilsyn. Og de ligger ikke på den lade side. I 2009 udførte inspektørerne næsten 70.000 besøg på danske virksomheder.

Alligevel bliver Arbejdstilsynet fra tid til anden udstillet som kronisk nedskærings­ramt. Senest af SF under valgkampen, der kaldte et forslag om at spare i Arbejdstilsynet for ”grotesk”.

 

 

Middel til at sikre arbejdskraft

Kurt Jacobsen er professor på CBS og har netop udgivet en bog om Arbejdstilsynets udvikling. Han mener, at vi i Danmark overordnet set har et stort og velfungerende Arbejdstilsyn i forhold til de bevillinger, de har.

”Hvis man har det indtryk, at Arbejdstilsynet er blevet økonomisk udsultet, så vil jeg sige, man tager fejl. Der har været en mærkbar stigning i bevillingerne til Arbejdstilsynet de senere år, og en ret stor opmærksomhed på området. Det skyldes i høj grad, at man i den borgerlige regering begyndte at se forebyggelse som et middel til at sikre tilstrækkeligt med arbejdskraft og dermed bedre konkurrenceevne. Det kan man måske synes er kynisk, men det har været det politiske rationale, og det har sikret bevillingerne og indsatsen,” siger han.

Vil flere penge til Arbejdstilsynet få antallet af arbejdsskader ned?

”Jeg tror det ikke. Jeg tror, det bliver svært i hvert fald. Flere penge gør det ikke alene. Vi kan måske få antallet ned på nogle områder, men der vil komme andre til i stedet,” siger han.

 

Flest inspektører i Danmark

Omkring 420 inspektører foretager årligt knap 70.000 kontrolbesøg på danske virksomheder. I Sverige er der 286 inspektører, i Norge 300 og i Finland 357.

Omregnet ud fra landenes beskæftigelse, så skal hver inspektør i Danmark tage sig af 6.500 beskæftigede, hver inspektør i Sverige skal tage sig af 16.000 beskæf­tigede, og hver norsk inspektør skal tage sig af 8.300 beskæftigede.

Tage Søndergård Kristensen er tidligere professor på det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og nu konsulent i sit eget firma, der rådgiver om godt psykisk arbejdsmiljø på virksomhederne. Han mener, Arbejdstilsynet spreder sine ressourcer ud på for mange virksomheder.

”Idéen med at besøge alle virksomheder, uanset deres problemer eller risikoprofil, den er rigtig skidt. Det koster alt for mange ressourcer ifht. resultatet. I stedet burde tilsynet bruge sine kræfter på de virksom­heder, der har brug for tilsyn. Det vil sige virksomheder med væsentlige problemer, som de ikke selv magter at løse. Et professionelt Arbejdstilsyn skal absolut ikke komme alle steder,” siger han.

Han mener, at Arbejdstilsynet heller ikke reelt kan føre tilsyn med, hvad han kalder ”moderne arbejdsmiljø-problemer”.

”Relationer mellem mennesker kan de stort set ikke observere eller regulere ved påbud. Det er f.eks. mobning, chikane, dårlig ledelse. Undertiden prøver man at tackle den slags problemer ved at give påbud om at indføre en politik på virksom­heden eller give påbud om at konsultere en ekstern ekspert, men disse metoder har ikke nogen dokumenteret effekt,” siger han

Han tror heller ikke på, at flere penge til Arbejdstilsynet vil have en effekt på antallet af arbejdsskader.

”Og det tror jeg heller ikke, at der er ret mange med indsigt, der mener. Der er ikke evidens for, at Arbejdstilsynet har haft andet end perifer betydning for udviklingen i arbejdsmiljøet,” siger han.

 

 

 

Ikke folkelig interesse

Kurt Jacobsen fra CBS mener, at når det kommer til stykket, er der generelt ikke stor folkelig interesse for regulering af arbejds­miljøet, og resultaterne af den indsats, der gøres, tager lang tid at nå. Derfor er det ikke et område, hvor politikere kan vinde megen folkelig popularitet.

”Både arbejdsgivere og arbejdere synes det er besværligt med forebyggelse. Overdreven forebyggelse betragtes som en hæmsko for at få arbejdet gjort. Selv LO’s tidligere formand, Thomas Nielsen, var i sin tid modstræbende, for det kostede jo arbejdsgiveren penge, og så var der færre penge tilbage til løn og andre goder til medarbejderne,” siger han.

 

Arbejdstilsynet er selv tilfreds

Jens Jensen, direktør i Arbejdstilsynet, er I økonomisk udsultet?

”Nej, jeg klager ikke. Vi har de ressour­cer, der svarer til de opgaver, vi skal løse.”

Jens Jensen forklarer, at de øgede bevil­linger siden 2004 skyldtes, at alle virksomheder med ansatte skulle besøges.

”Det er vi det eneste land i Norden, der gør, og derfor har vi mange tilsynsførende og virksomhedsbesøg. Men fra 2012 vil vi bruge den viden om virksomhederne, vi har opbygget til at vurdere, hvor der er særlige risici. De virksomheder skal så have risikobaserede tilsyn, og dem bliver der omkring 25.000 af om året,” siger han.

Dertil kommer besøg som følge af klager og uheld, og så har tilsynet 50 mio. kr. til at gennemføre virksomheds­besøg, der skal være med til at sikre et sundt psykisk og ergonomisk arbejdsmiljø på virksomheden.

Vil vi få færre arbejdsskader, hvis Arbejdstilsynet tilføres flere penge?

”Det kan jeg ikke svare på. Det vil også afhænge af mange andre faktorer.”

Emneoversigt
Tilmeld nyhedsbrev

Nyhedsbrevet Agenda henvender sig til arbejdsmarkedspolitiske aktører, forskere, journalister, beslutningstagere og alle, der ønsker et analytisk perspektiv på den arbejdsmarkedspolitiske debat. Nyhedsbrevet, der udkommer 1-2 gange ugentligt, er gratis at modtage.