22. september 2011

Artikel

Sygefraværet har aldrig været så lavt

Det private sygefravær fortsætter med at rasle ned. Sygefraværet er nu det laveste i 16 år. Også sygefraværet for kommunalt ansatte er på vej ned, men er stadig på et langt højere niveau end private.

Der er blevet længere mellem syge­mel­ding­erne på de danske, private arbejdspladser

Sidste år var den gennemsnitlige privatansatte syg i 7,4 arbejdsdage i løbet af et år, hvilket er det laveste antal sygedage nogensinde i den tid, hvor man regner gennemsnittet af sygedagene ud.

Det viser nye fraværstal for 2010, som Dansk Arbejdsgiverforening offentliggør i dag.

Det er et fald på tæt ved en halv sygedag i forhold til for et år siden.

Camilla Høholt Smith er seniorkon­su­lent i Center for Aktiv Beskæftigel­ses­Indsats (CABI) og rådgiver dagligt virksomheder og jobcentre om, hvordan man takler sygefravær.

Hun oplever i dag en helt anden tilgang til sygefravær end tidligere.

”Sygefraværet er i dag kommet langt mere ud af skabet. Nu er sygefraværet ved at være en naturlig del af det at køre en forretning, og det er ikke så farligt at tale om mere. Den holdningsændring, tror jeg, er helt afgørende for, at vi har et faldende sygefravær,” siger hun

Hun mener, at tidligere var sygefravær et tabu, og det var ubehageligt at bringe op, fordi det tilhørte privatsfæren. Ledere og kollegaer var bange for at overskride en grænse, hvis de omtalte emnet over for enkelte medarbejdere. Og de sygemeldte ville heller ikke selv tale om det.

”Og når man ikke ”tør” tage hånd om problemet, så kan man aldrig gøre noget ved det. Så bliver det aldrig bedre. I dag oplever jeg, at virksomheder, der arbejder konstruktivt med sygefraværet, de får et faldende sygefravær. Og det gælder både offentlige og private virksomheder,” siger hun.

Også sygefraværet blandt kommunalt ansatte har fået et par hak ned de senere år og er faldet hvert år siden 2007. Det kommunale sygefravær er dog stadig markant højere end det private.

 

 

Krisen er også en forklaring

Professor Niels Westergård-Nielsen fra Århus Universitet kan selv se samme tendens i sin egen forskning i sygefravær: Sygefraværet er generelt for nedadgående og har været det i de seneste år.

”Dels kan det skyldes krisen, fordi folk bliver lidt nervøse for deres job og er mere tilbageholdende med at melde sig syge. Men det kan ikke forklare det hele, for sygefraværet er lavere end under tidligere kriser. Der er ikke tvivl om, at virksom­hederne har gjort en større indsats på området og tager aktivt del i at nedbringe sygefraværet,” siger han.

Han mener, at det kan betale sig for virksomhederne, fordi de sparer penge ved det.

”Det kan måske også spille ind, at man i juni 2008 udvidede den periode, hvor arbejdsgiveren skal betale løn til den sygemeldte fra 15 dage til 21 dage. Jeg tror, at der kan være en sammenhæng, men det er ikke sikkert. Det skal der forskes meget mere i,” siger han.

 

Kommunernes indsats spiller ind

Jan Høgelund, seniorforsker på Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI), peger på endnu en mulig forklaring, nemlig kommunernes rolle.

”De senere år har der været mere fokus på en aktiv rettet linje over for borgere på sygedagpenge. Det vil sige, at kommunen i højere grad har prøvet med delvise raskmeldinger, så den sygemeldte gradvis kunne komme tilbage til arbejde. Det har vores forskning vist har en positiv effekt, så den sygemeldte rent faktisk hurtigere raskmelder sig. Kommunen har også fået mulighed for at bruge aktiveringsbestemmelserne over for sygemeldte, så de kunne sendes i aktivering,” siger han.

 

Det ændrede fokus kan efter Jan Høgelunds mening til dels være affødt af ændrede refusionsregler, så kommunen får flere penge fra staten ved aktive tiltag over for sygedagpengemodtageren end ved passive.

Camilla Høholt Smith fra CABI mener også, at lovgivningen har hjulpet.

”Vi har lovgivningsmæssigt fået slået fast, at også virksomhederne har et ansvar. Der har tidligere været tvivl om, hvorvidt virksomhederne må blande sig i sygefravær, da nogen mener, at det er en personlig ting. Men det må de godt. Og hvis det gøres ordentligt med respekt for individet, så er det noget, medarbejderne på sigt bliver glade for. I starten vil der godt nok være en vis forskrækkelse over, at arbejdsgiveren begynder at interessere sig, men hvis det gøres klart, at målet er for alles bedste, så kan der ske store, positive forandringer,” siger hun.

Emneoversigt
Tilmeld nyhedsbrev

Nyhedsbrevet Agenda henvender sig til arbejdsmarkedspolitiske aktører, forskere, journalister, beslutningstagere og alle, der ønsker et analytisk perspektiv på den arbejdsmarkedspolitiske debat. Nyhedsbrevet, der udkommer 1-2 gange ugentligt, er gratis at modtage.