22. september 2011

Artikel

PISA virker i virkeligheden

PISA’s læsescore kan forudsige, hvor langt en 15-årig når i uddannelses¬systemet efter folkeskolen.

Læser man godt som 15-årig, kommer man sandsynligvis langt i uddannelsessystemet.

Det viser en specialkørsel, som Anvendt KommunalForskning, AKF, har foretaget for Agenda på baggrund af læsescoren i PISA-testen.

”Man kan sige, at lykkes det i folke­skolen at udstyre de unge med gode færdig­heder, bidrager det til deres muligheder i uddannelsessystemet,” siger Torben Pilegaard, forskningsleder ved AKF.

Niels Egelund, professor ved DPU på Aarhus Universitet, mener, at tallene taler sit tydelige sprog. Han vurderer, at der er betydelig forskel på de gennemsnitlige læsefærdigheder mellem uddannelses­niveauerne.

”Der er en markant sammenhæng mellem læsescore og hvilket uddannelses­niveau, man opnår siden hen,” siger han.

I Danmark har vi i årevis diskuteret, om OECD’s PISA-målinger kan bruges til noget. På baggrund af analysen mener Niels Egelund, at der hermed er tale om en validering af PISA.

”Det man måler på læseevne, herunder læseforståelse, er relevant for ens mulig­heder for videre uddannelse, ” siger han.

Læsescoren for dem, der som 23-årig har en erhvervsfaglig uddannelse som længste uddannelse, er i gennemsnit på 433. Det er ikke langt foran dem, der har folkeskolen som højeste uddannelse.

”Tallene viser, at erhvervsuddannelserne virker som en prop i uddannelsessystemet, der samler de svageste læsere op,” siger Niels Egelund.

 

 

Læsescoren vejer tungest

En canadisk PISA-undersøgelse fra 2009 viser en tilsvarende sammenhæng mellem læsescore og længden af uddannelse. Forskerne bag undersøgelsen konkluderer desuden, at læsescoren havde den stærkeste effekt på graden af uddannelse, sammenlignet med andre faktorer som familiebaggrund, køn og modersmål.

Torben Pilegaard har dog nogle forbehold over for læsescorens betydning. Han fortæller, at læsescoren er en slags maggi-terning for en række faktorer, der har indflydelse på ens uddannelsesmuligheder.

”Det at få en lang uddannelse er et resultat af mange omstændigheder, blandt andet forældrenes uddannelse og den enkeltes sociale og kulturelle forhold. Læsescoren har en betydning for ens muligheder i uddannelsessystemet, men man kan ikke slutte, at en høj læsescore automatisk giver gode muligheder for at få en lang uddannelse,” siger han.

Han peger desuden på, at PISA ikke tager højde for de unges potentiale, men udelukkende deres evner.

Emneoversigt
Tilmeld nyhedsbrev

Nyhedsbrevet Agenda henvender sig til arbejdsmarkedspolitiske aktører, forskere, journalister, beslutningstagere og alle, der ønsker et analytisk perspektiv på den arbejdsmarkedspolitiske debat. Nyhedsbrevet, der udkommer 1-2 gange ugentligt, er gratis at modtage.