22. september 2011

Artikel

Eksperter: Folkeskolen mangler fælles mål og karaktererne skal være højere

En tur til Canada har givet inspiration til nye idéer for den danske folkeskole. Blandt andet skal lærerne certificeres hvert 5. år, og arbejdsgivere og lærere skal droppe deres egne, snævre interesser og arbejde for eleven, mener eksperter.

I Canada er det på godt 10 år lykkedes at standse en flugt fra folkeskolen til privatskolerne og skabe en respekt for lærergerningen, som lærerne sukker efter herhjemme. Det fik en stor gruppe eksperter til at tage på studietur til Canada.

Agenda har spurgt et par af deltagerne om, hvad vi kan lære af succesen.

Benedikte Ask Skotte, landsformand i Skole og Forældre, mener at vi især kan lære af canadierne, når det gælder stræben efter høje elevresultater.

”I Canada har de som mål, at eleven skal nå det yderste af sit potentiale. Det mener jeg, vi nogle steder kunne være bedre til herhjemme. I Canada tager undervisningen udgangspunkt i eleven selv og hans eller hendes evner, mens herhjemme har vi tendens til at glemme den enkelte elev og i højere grad tænke på, hvad klassen som helhed kan nå. Det bør vi lave om på,” siger hun.

Hun mener, at lærerne i højere grad skal kunne undervise diffentieret, det vil sige i højere grad være i stand til at vurdere, hvordan den enkelte elev bedst tager imod indlæring og så indrette undervisningen derefter. F.eks. en dreng, der går meget op i teknik, kan måske blive bedre til at lære at læse ved hjælp af tekster om teknik, der interesserer ham.

”Men hele grundlaget for at komme skridtet videre og sætte eleven mere i centrum, end det sker i dag, det er, at der er tillid til læreren. Den canadiske vej er, at læreren selv får ansvaret for sin efterud­dannelse. Til gengæld er der så mulighed for højere løn til læreren, hvis han eller hun efteruddanner sig. Og hver 5. år certificeres den enkelte lærer. Det gør kompetencerne synlige, og det giver tillid til, at lærerne og undervisningssystemet udvikler sig ordentligt. Det giver så muligheden for at flytte fokus fra lærerens præstation over til den enkelte elevs præstation,” siger Benedikte Ask Skotte

Hvordan tror du, Danmarks Lærerfor­ening vil reagere på certificering og lønninger, der afhænger af videreuddannelse?

”Sikkert ligesom det i starten blev mødt med i Canada. Negativt og med ubehag. Men det viste sig at flytte befolkningens holdning fra skepsis til tillid til lærerne,” siger hun.

 

For mange særinteresser

Formand for skolelederne, Anders Balle, mener, at som det er i Danmark i dag, kan de enkelte særinteresser som løn og arbejdsfor­hold for skoleledere og lærere eller kommu­nernes budgetter trække i hver sin retning.

”For eksempel skal ministeriet og KL profilere sig på deres udspil. Og der kan det godt forhindre samarbejdet, at man holder fast i sit eget udspil. På mit eget område ville jeg snævert set skulle arbejde for at få ansat flere ledere i skolen, så ledernes vilkår dermed kunne forbedres. Det er også i kommunernes interesse at have en god ledelse på skolerne, men samtidig skal der være penge til undervisning. For Danmarks Lærerforening handler det om at skabe de bedst mulige vilkår for lærerne ved at have mest muligt forberedelsestid per undervisnings­time. Så på den måde kan de enkelte særinteresser modarbejde samarbejdet om at skabe de bedste vilkår for børnene,” siger han.

Han mener, at det ville være en god ide at gøre som i Canada og aftale fælles overordnede mål, som alle arbejder for.

”Den fælles interesse er børnene. Og hvis vi kan blive enige om fælles mål, er der mulighed for, at vi oftere kan trække i samme retning. Og så skal vi også være indstillet på at sætte særinteresser i baggrunden, når det tjener til børnenes fordel,” siger han.

Emneoversigt
Tilmeld nyhedsbrev

Nyhedsbrevet Agenda henvender sig til arbejdsmarkedspolitiske aktører, forskere, journalister, beslutningstagere og alle, der ønsker et analytisk perspektiv på den arbejdsmarkedspolitiske debat. Nyhedsbrevet, der udkommer 1-2 gange ugentligt, er gratis at modtage.